Viser opslag med etiketten staude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten staude. Vis alle opslag

fredag den 30. august 2013

Dusksalvie

Dusksalvien har selv sået sig i kanten af staudebedet. Vi havde den i nogle krukker sammen med andre sommerblomster i sommeren -10, og vi har haft den hvert år siden. Den kommer troligt hvert forår. Det er ikke sikkert at det er samme sted, som året før. Vi startede med at have hvide og lyserøde, de blåblomstrede har selv indfundet sig. Det er da sjovt.
I 2011 havde vi cosmos 'Sea shell', som sommerblomster, de kommer også af sig selv hist og her, både i -12 og i år. Det er en rar måde at drive haven på, det handler bare om at luge blomster væk, der hvor man ikke vil have dem.

 
 
I forgrunden dusksalvie med overstander af cosmos. Bagest op ad huset
en stor bronze-fennikel, som afgiver en skøn duft af noget der minder om
indisk restaurant.
Her er en cosmos 'Sea shell', med de meget karakteristiske tragtformede kronblade.
Posted by Picasa

tirsdag den 11. juni 2013

Blomster i juni



Iris i staudebedet. Den trives og faconen er en god kontrast til de
runde Allium 'Globemaster'. 
Allium 'Globemaster' - anden sæson. De er ikke helt så store som sidste år. Nu er de vel omkring 15 cm
i diameter sidste år var de omkring de 20 cm.
 
Klemaits klatrer i det gamle æbletræ. Det er en nogenlunde succes. Der kommer dog en
del blomster nederst, men hvis vi hjælper den op år for år kommer der nok flere blomster oppe.
Store flotte blomster.
De sidste planter fra forårets drivning venter på udplantning.
Et lille eksempel på planterne i "det vilde" staude bed. Det er mest bladformer det handler om her.
De små lyseblå blomster giver en god dybde i bedet. 

Posted by Picasa

lørdag den 6. april 2013

Forår på vej


Her er nogle billeder fra haven nu (uge 14). Stauder og løg pipler op over alt. Det er spændende hvad der har overlevet den lange vinter, og hvad der har formeret sig og kommer et nyt sted i haven.

De sørgelige rester af køkkenhaven 2012. fire porre og et par stokke med rød grønkål. Der er
lavet en plan for 2013, hvor der er taget hensyn til hvad der blev spist mest af i 2012.
Vores nye lånehane (Orbington) har det godt. Han passer på sine høns (Wyandotter), og står imellem mig og dem,
så jeg ikke kommer til at gøre skade, han er stolt og har alt under kontrol.
I november 2011 satte vi 600 tulipanløg i staudebedet, de er ved at komme op og vi må håbe at de
kommer endnu flottere i års, hvor det er deres anden vækstsæson.
 
Da vi gennemgik staudebedet var det svært ikke at træde på alle de fine nye skud der kom
op over alt, men det ser nu ud til at vi ikke har gjort for meget skade.
Posted by Picasa

søndag den 29. juli 2012

Blomster i haven


Den hvide georgine kommer flot igen i år, på trods af at den have en svær og langsom start,
men det ser ud til at den klarer sig fint nok. Den skal nok blive stor og flot i år.

Den hvide solhat er så småt begyndt at blomstre, den røde lader vente på sig, men mon ikke den også kommer.
Jeg håber at de kommer - sommerfuglene er så glade for dem.

Den røde georgine kommer også flot. Den står godtnok forkert. Den skulle have stået i sommerblomstbedet, hvor
den hvide georgine står, da det ville have matchet meget bedre i farverne, men der kan jo være svært at se
inden der kommer blomst på...

Her er dusksalvie, den har selv formeret sig og kommer forskellige steder i haven
hvert år. Det er meget sjovt at følge den og de hvilke farver der kommer hvor.


Endelig er brudesløren ved at blive til noget, det er den anden vækstsæson, og den er
godt i vej.

Den hvide fredløs er meget dekorativ lige nu, den gror kraftigt og villigt, selv her i skyggen fra en æbletræ og et skur.

Her opbevares løg (Allium 'Hair') midlersidigt. De havde ikke den ønskede effekt i
staudebedet. De blev for høje og dominerende. Nu står de her, i håb om at de vil
komme igen næste år, i te andet bed.

Høstanemoner. De foregående dages regn har været hårdt ved dem, men der er stadig nogle blomster på dem.
De gror voldsomt, og forhåbentlig har de snar taget magten over skvalderkål og mælkebøtter.


lørdag den 14. april 2012

Der er efterhånden rigtig forårsfornemmelser i luften. Inden længe er det meste af køkkenhaven sået til og græsset skal rutinemessigt slås. Vi har forpagtet noget jord i umiddelbar sammenhæng med vores have. Der skal etableres et stort areal med græs og urter til kyllinger og til hestene. Desuden er der et større areal lagt ud til køkkenhave. Her er nogle billeder fra dagen der er gået.

Andemor er i færd med at gøre sig klar til dagen. Hun pudser sin fjerdragt og nyder morgensolen.
Under fiberdugen er der sat kartofler. Der er dog ikke noget, som tyder på at de er kommet op endnu. Vi må vente ligt endnu. Ukrudtet gror tilsyneladende fint, så vi må bare have noget tålmodighed.

Græsserne i forhaven er i blomst, de står så flot lige nu. Resterne af sommerblomsterne (til venstre i billedet) er der endnu, vi må se hvad vi finder på til dette areal senere på sæsonen.

Her blandes frø til "hønsefolden". Indhold: græs, tre slags kløver og honningurt.

Den hjemmelavede dør til hønseriet.  - lavet efter "de for håndenværende søms princip", som  man siger. To halve hængsler, som passede på det gamle beslag i vægen, en krydsfinerplade som har været anvendt på byggeplads, et IKEA håndtag og en bøjet jernstang. Den har et dejligt frønnet udseende, og så er det genbrug :-)

Her er kyllingerne. De er snart en måned gamle og næsten halvvejs i deres liv før de bliver slagtet. Morten Korch-stilen er holdt efter bedste evne.