Viser opslag med etiketten frø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frø. Vis alle opslag

lørdag den 14. april 2012

Der er efterhånden rigtig forårsfornemmelser i luften. Inden længe er det meste af køkkenhaven sået til og græsset skal rutinemessigt slås. Vi har forpagtet noget jord i umiddelbar sammenhæng med vores have. Der skal etableres et stort areal med græs og urter til kyllinger og til hestene. Desuden er der et større areal lagt ud til køkkenhave. Her er nogle billeder fra dagen der er gået.

Andemor er i færd med at gøre sig klar til dagen. Hun pudser sin fjerdragt og nyder morgensolen.
Under fiberdugen er der sat kartofler. Der er dog ikke noget, som tyder på at de er kommet op endnu. Vi må vente ligt endnu. Ukrudtet gror tilsyneladende fint, så vi må bare have noget tålmodighed.

Græsserne i forhaven er i blomst, de står så flot lige nu. Resterne af sommerblomsterne (til venstre i billedet) er der endnu, vi må se hvad vi finder på til dette areal senere på sæsonen.

Her blandes frø til "hønsefolden". Indhold: græs, tre slags kløver og honningurt.

Den hjemmelavede dør til hønseriet.  - lavet efter "de for håndenværende søms princip", som  man siger. To halve hængsler, som passede på det gamle beslag i vægen, en krydsfinerplade som har været anvendt på byggeplads, et IKEA håndtag og en bøjet jernstang. Den har et dejligt frønnet udseende, og så er det genbrug :-)

Her er kyllingerne. De er snart en måned gamle og næsten halvvejs i deres liv før de bliver slagtet. Morten Korch-stilen er holdt efter bedste evne.


tirsdag den 1. november 2011

Høns i haven

Hønsene er lukket ud i håb om at de kan finde nogle af alle tallerkensmækkerfrø der er smidt i løbet af sommeren.
Hønsene nyder en dag i friheden.


mandag den 31. oktober 2011

Frøsamling anno 2011

Her er de frø som indtil videre er samlet i år. Vi må håbe at der bliver plads i haven to alt det.
Der er blandt andet:
Alienhead græskar
Butternut græskar
Halloweengræskar
Squash
Ribstomat ( gul )
Små blommetomater (san marenzo-lignende)
Bøftomater, Glicks' brandy wayne
Bønner (prale og alm.)
Lupiner
Tallerkensmækker
Blå dusksalvie
Hvid og purpur solhat
Det er vildt hyggeligt at samme frø, og altid spændende om frøene er afmodnede på den rigtige måde, så de kan spire til næste år.