Der er efterhånden rigtig forårsfornemmelser i luften. Inden længe er det meste af køkkenhaven sået til og græsset skal rutinemessigt slås. Vi har forpagtet noget jord i umiddelbar sammenhæng med vores have. Der skal etableres et stort areal med græs og urter til kyllinger og til hestene. Desuden er der et større areal lagt ud til køkkenhave. Her er nogle billeder fra dagen der er gået.
|
Andemor er i færd med at gøre sig klar til dagen. Hun pudser sin fjerdragt og nyder morgensolen. |
|
Under fiberdugen er der sat kartofler. Der er dog ikke noget, som tyder på at de er kommet op endnu. Vi må vente ligt endnu. Ukrudtet gror tilsyneladende fint, så vi må bare have noget tålmodighed. |
|
Græsserne i forhaven er i blomst, de står så flot lige nu. Resterne af sommerblomsterne (til venstre i billedet) er der endnu, vi må se hvad vi finder på til dette areal senere på sæsonen. |
|
Her blandes frø til "hønsefolden". Indhold: græs, tre slags kløver og honningurt. |
|
Den hjemmelavede dør til hønseriet. - lavet efter "de for håndenværende søms princip", som man siger. To halve hængsler, som passede på det gamle beslag i vægen, en krydsfinerplade som har været anvendt på byggeplads, et IKEA håndtag og en bøjet jernstang. Den har et dejligt frønnet udseende, og så er det genbrug :-) |
|
Her er kyllingerne. De er snart en måned gamle og næsten halvvejs i deres liv før de bliver slagtet. Morten Korch-stilen er holdt efter bedste evne. |
Skønne billeder fra en forårsaktiv familie. Jeg nyder også havelivet på denne årstid, hvor der virkelig er gang og forandring i naturen. Spændende at se hvad I får ud at jeres forpagtede jordstykke.
SvarSlet