Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

tirsdag den 26. maj 2015

Åben havelåge - Mere liv i haven



Kig indenfor – havelågen står på vid gab for dig hver dag (efter forudgående aftale) frem til søndag d. 4/10 2015. Haveglæden er du sikker på at finde i vores have, fyldt med forskellighed og mangfoldighed. Her dyrker vi med og ikke mod naturen. Du vil møde mennesker, som holder af at dyrke deres have og vi vil gerne fortælle om vores have.

Tag mand, kone, kæreste, børn med – vi glæder os til at se jer. I kan f.eks. se vores staudebede, krydderurtebed, skovområde med legefaciliteter til børn gynger, træ med rutchebane, bålpladser, "sommerhus", drivhus, hønsegård, høns, græsmark/fold (bare et stort område med langt græs evt. til børneleg - det er meget populært), køkkenhave med grøntsager, frugt træer, terrasse med grønne fuger + udnyttelse af den dumme brede fuge langs huset. Desuden har vi fornyligt lagt ca. 2.000 kvartratmeter til haven, som skal indrettes og inddrages i haven. Sidst men ikke mindst er der wellnessområdet med varme bade.

Se videre her på bloggen og få lyst til at se mere i virkeligheden...

Find haven her: Lyttehøjvej 9, 4840 Nørre Alslev





søndag den 12. januar 2014

Sidste dag med tø

Så er det formentlig den sidste dag der er tøvejr denne vinter. Salat og bladselleri har stået fint helt ind til nu, men den bliver vist ikke ved med at gå. Græskarene vil sikkert også bukke under for frosten, de har ellers været flotte ind til nu.
Det milde vejr gør at der allerede nu er ved at være nye skud på flere stauder og forårsløg, det er lige før staudebedet skal gøres forårsklar nu, inden tulipanerne kommer for meget i gang.
Selv om det kan virke gråt og kedeligt på denne årstid, så er der nu mange flotte og kraftige farver i haven lige nu, det handler bare om at komme ud i mens det er lyst... Så bliver man også mindet om alle de projekter der skal gang i til foråret.

Her kommer der lige nogle stemningsbilleder fra haven anno jan. 2014.

-

Porrene står fint og er lige til at høste og anvende i aftensmaden.

-
-

Frisk og sprødt grønkål.

Salaten er stadig frisk og lækker, men der er ikke ret meget af den, og den gror meget, meget langsom nu.

En morgenfrue er i fuld gang, en skal der ikke er nogen bier på denne årstid til at bestøve den.

Skt. Hansurt er godt i gang med at sætte skud, så den er klar til foråret, urtoligt, har midt i januar.


søndag den 29. juli 2012

Blomster i haven


Den hvide georgine kommer flot igen i år, på trods af at den have en svær og langsom start,
men det ser ud til at den klarer sig fint nok. Den skal nok blive stor og flot i år.

Den hvide solhat er så småt begyndt at blomstre, den røde lader vente på sig, men mon ikke den også kommer.
Jeg håber at de kommer - sommerfuglene er så glade for dem.

Den røde georgine kommer også flot. Den står godtnok forkert. Den skulle have stået i sommerblomstbedet, hvor
den hvide georgine står, da det ville have matchet meget bedre i farverne, men der kan jo være svært at se
inden der kommer blomst på...

Her er dusksalvie, den har selv formeret sig og kommer forskellige steder i haven
hvert år. Det er meget sjovt at følge den og de hvilke farver der kommer hvor.


Endelig er brudesløren ved at blive til noget, det er den anden vækstsæson, og den er
godt i vej.

Den hvide fredløs er meget dekorativ lige nu, den gror kraftigt og villigt, selv her i skyggen fra en æbletræ og et skur.

Her opbevares løg (Allium 'Hair') midlersidigt. De havde ikke den ønskede effekt i
staudebedet. De blev for høje og dominerende. Nu står de her, i håb om at de vil
komme igen næste år, i te andet bed.

Høstanemoner. De foregående dages regn har været hårdt ved dem, men der er stadig nogle blomster på dem.
De gror voldsomt, og forhåbentlig har de snar taget magten over skvalderkål og mælkebøtter.


fredag den 11. maj 2012

Tulipaner

Så er der endelig kommet tulipaner op. Sidste år i november satte vi ca. 600 tulipanløg. Nu er de kommet op, og de er meget flotte. Det er en tulipanblanding der er kaldet Cool Out. De lave fyldte lyserøde og hvide tulipaner kommer ikke rigtig til sin ret, da de næsten forsvinder i de efter hånden ret store stauder. Udover tulipaner er der plantet nogle Allium Globemaster og A. Hair og nogle Fritillaria Persica.









Her er Allium Globemaster meget tæt på at springe ud. Der skulle gerne komme en blomsterkugle på ca. ø 20 cm.



Her er en enkelt lille kål i højbedet lige ved siden af staudebedet med tulipanerne i.