Viser opslag med etiketten køkkenhave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten køkkenhave. Vis alle opslag

tirsdag den 26. maj 2015

Åben havelåge - Mere liv i haven



Kig indenfor – havelågen står på vid gab for dig hver dag (efter forudgående aftale) frem til søndag d. 4/10 2015. Haveglæden er du sikker på at finde i vores have, fyldt med forskellighed og mangfoldighed. Her dyrker vi med og ikke mod naturen. Du vil møde mennesker, som holder af at dyrke deres have og vi vil gerne fortælle om vores have.

Tag mand, kone, kæreste, børn med – vi glæder os til at se jer. I kan f.eks. se vores staudebede, krydderurtebed, skovområde med legefaciliteter til børn gynger, træ med rutchebane, bålpladser, "sommerhus", drivhus, hønsegård, høns, græsmark/fold (bare et stort område med langt græs evt. til børneleg - det er meget populært), køkkenhave med grøntsager, frugt træer, terrasse med grønne fuger + udnyttelse af den dumme brede fuge langs huset. Desuden har vi fornyligt lagt ca. 2.000 kvartratmeter til haven, som skal indrettes og inddrages i haven. Sidst men ikke mindst er der wellnessområdet med varme bade.

Se videre her på bloggen og få lyst til at se mere i virkeligheden...

Find haven her: Lyttehøjvej 9, 4840 Nørre Alslev





søndag den 12. januar 2014

Sidste dag med tø

Så er det formentlig den sidste dag der er tøvejr denne vinter. Salat og bladselleri har stået fint helt ind til nu, men den bliver vist ikke ved med at gå. Græskarene vil sikkert også bukke under for frosten, de har ellers været flotte ind til nu.
Det milde vejr gør at der allerede nu er ved at være nye skud på flere stauder og forårsløg, det er lige før staudebedet skal gøres forårsklar nu, inden tulipanerne kommer for meget i gang.
Selv om det kan virke gråt og kedeligt på denne årstid, så er der nu mange flotte og kraftige farver i haven lige nu, det handler bare om at komme ud i mens det er lyst... Så bliver man også mindet om alle de projekter der skal gang i til foråret.

Her kommer der lige nogle stemningsbilleder fra haven anno jan. 2014.

-

Porrene står fint og er lige til at høste og anvende i aftensmaden.

-
-

Frisk og sprødt grønkål.

Salaten er stadig frisk og lækker, men der er ikke ret meget af den, og den gror meget, meget langsom nu.

En morgenfrue er i fuld gang, en skal der ikke er nogen bier på denne årstid til at bestøve den.

Skt. Hansurt er godt i gang med at sætte skud, så den er klar til foråret, urtoligt, har midt i januar.


lørdag den 11. maj 2013

Tulipaner og køkkenhave

Tulipanerne (600 stk. sat i nov. 2011) er stadig fine, nok ikke helt så flotte som den første sæson. De lave fyldte tulipaner (lyserøde og hvide) er ikke nær så mangfoldige og kraftigt blomstrende, men stadig meget pæne. Der er også nogle Allium globemaster, som er på vej op. De får store løgblomster på ca. 20 cm i diameter.


Opbindinger til ærter. Bygget af hasselgrene og hampesnor.
Hver treide række i køkkenhaven er indtil videre tagetes (som er dyrket af frø taget fra de planter
vi havde sidste år).
Posted by Picasa

mandag den 22. april 2013

Kartofler lægges i jorden

I år lægger vi fire forskellige kartoffelsorter i køkkenhaven. De lægges med en rækkeafstand på ca. 60 cm, og hyppes når de første grønne blade visersig. Vi vil sikkert lægge folie over, så de får det ekstra varmt ind til de er kommet op.

Kartoflerne har stået på loftet siden sidst i februar og har nu fine spirer.
i år har vi fire sorter: marabel, sava, dita og raia, som gerne skulle blive klar over en længere periode, så
vi har ny kartofler så længe som muligt.
Køkkenhaven er klar til såning osv. der er spredt omsat komøg og udmugning fra hønsegården.
Jeg får hjælp at min lille assistent, hun havde dog lidt svært ved at finde det interessant i ret lang tid af gangen.
Færdigt arbejde, så venter vi bare på at de er spiseklar. Hegnspølene er sat i, så vi har kunne holde lidt styr på
retningen på rækkerne, så de kommer væk inden længe.
Posted by Picasa

lørdag den 6. april 2013

Forår på vej


Her er nogle billeder fra haven nu (uge 14). Stauder og løg pipler op over alt. Det er spændende hvad der har overlevet den lange vinter, og hvad der har formeret sig og kommer et nyt sted i haven.

De sørgelige rester af køkkenhaven 2012. fire porre og et par stokke med rød grønkål. Der er
lavet en plan for 2013, hvor der er taget hensyn til hvad der blev spist mest af i 2012.
Vores nye lånehane (Orbington) har det godt. Han passer på sine høns (Wyandotter), og står imellem mig og dem,
så jeg ikke kommer til at gøre skade, han er stolt og har alt under kontrol.
I november 2011 satte vi 600 tulipanløg i staudebedet, de er ved at komme op og vi må håbe at de
kommer endnu flottere i års, hvor det er deres anden vækstsæson.
 
Da vi gennemgik staudebedet var det svært ikke at træde på alle de fine nye skud der kom
op over alt, men det ser nu ud til at vi ikke har gjort for meget skade.
Posted by Picasa

torsdag den 9. august 2012

Høst i køkkenhaven. Her er nogle billeder fra køkkenhaven lige nu.

Løg lagt til tørre. Der er røde og hvideløg og der er skalotteløg og bananløg.
Kartoflerne er gravet op. Der er flere forskellige slags - de ligger lige
og tørrer lidt inden de kommer i sække og til opbevaring.
Rødbederne er fine nu, de er snart klar til syltning.
Her imellem bladselleri og gulerødder stod der løg,
nu er der kommet masser af plads til at gro på.

Tomaterne på friland er endelig begyndt at give noget af sig.
Ølandshveden er så småt ved at komme sig, den har været
lidt langsom til at komme igang.
Majsene gror godt, de står i bed sammen med græskar
- de kan tåle utrolig næringsrig jord

onsdag den 16. maj 2012

Så er der endelig kommet blomst i æbletræet igen i år. Det er altid spændende at se hvordan det går. Jeg skar det kraftigt tilbage i 2009 og siden er det blevet sporebeskåret, for at fremme dannelsen af blomster og frugter. 





Magnolia med flotte lilla blomster. Den er lidt svær at komme til at holde rigtig meget af
da dens blomster altid ser lidt forkrøblede og vindblæste ud.

I køkkenhaven kommer det meste på som vi forventer. Dog er der en del mere ukrudt end vi havde håbet på,
men det må hakken klare sammen med knofedt.


Nyplantet rød grønkål, den ser ikke så frisk ud lige nu, men det skal nok komme.

Løg med gulerødder imellem. Når løgene høstes vil der være fint plads til gulerødderne.

Spinaten titter frem. Den er meget god i gryderetter o.l.