torsdag den 9. august 2012

Høst i køkkenhaven. Her er nogle billeder fra køkkenhaven lige nu.

Løg lagt til tørre. Der er røde og hvideløg og der er skalotteløg og bananløg.
Kartoflerne er gravet op. Der er flere forskellige slags - de ligger lige
og tørrer lidt inden de kommer i sække og til opbevaring.
Rødbederne er fine nu, de er snart klar til syltning.
Her imellem bladselleri og gulerødder stod der løg,
nu er der kommet masser af plads til at gro på.

Tomaterne på friland er endelig begyndt at give noget af sig.
Ølandshveden er så småt ved at komme sig, den har været
lidt langsom til at komme igang.
Majsene gror godt, de står i bed sammen med græskar
- de kan tåle utrolig næringsrig jord

søndag den 29. juli 2012

Blomster i haven


Den hvide georgine kommer flot igen i år, på trods af at den have en svær og langsom start,
men det ser ud til at den klarer sig fint nok. Den skal nok blive stor og flot i år.

Den hvide solhat er så småt begyndt at blomstre, den røde lader vente på sig, men mon ikke den også kommer.
Jeg håber at de kommer - sommerfuglene er så glade for dem.

Den røde georgine kommer også flot. Den står godtnok forkert. Den skulle have stået i sommerblomstbedet, hvor
den hvide georgine står, da det ville have matchet meget bedre i farverne, men der kan jo være svært at se
inden der kommer blomst på...

Her er dusksalvie, den har selv formeret sig og kommer forskellige steder i haven
hvert år. Det er meget sjovt at følge den og de hvilke farver der kommer hvor.


Endelig er brudesløren ved at blive til noget, det er den anden vækstsæson, og den er
godt i vej.

Den hvide fredløs er meget dekorativ lige nu, den gror kraftigt og villigt, selv her i skyggen fra en æbletræ og et skur.

Her opbevares løg (Allium 'Hair') midlersidigt. De havde ikke den ønskede effekt i
staudebedet. De blev for høje og dominerende. Nu står de her, i håb om at de vil
komme igen næste år, i te andet bed.

Høstanemoner. De foregående dages regn har været hårdt ved dem, men der er stadig nogle blomster på dem.
De gror voldsomt, og forhåbentlig har de snar taget magten over skvalderkål og mælkebøtter.


mandag den 23. juli 2012

Stokroser

Stokroser i mange farver og nuancer. Da vi overtog haven i 2007 var der kun lyserøde stokroser bagerst i det ene staudebed, nu er der fra hvid over gul, lyserød, pink, rød til mørk lilla og de er kommet op allevegne, i fugerne på terrassen, i bøgehækken, ved roserne i beddet med katurt, men vi har ladet dem stå, da de blomstrer meget villigt fra nu og helt ind til frosten sætter ind og de er så nemme at have at  have med at gøre.

Her under er billeder af de forskellige farver og nuancer der er kommet i år.

 

 













lørdag den 9. juni 2012


Der er endelig kommet blomst i vores Allium Globemaster. De er store, ca. 20 cm i diameter, de giver meget karakter til staudebedet lige nu, hvor der ikke er ret meget andet der blomstrer.
Allium Hair, den er dog ikke sprunget ud endnu, men det skal nok blive fint.
.
Her er hjertegræsser i blomst, de er meget fine og diskrete. Man bemærker dem først når man sætter sig ned og ser efter i staudebedet.


De første ribstomater er snart klar til høst.

Cherrytomatplanterne er blevet alt for høje inden de har sat blomst, derfor er stammen blevet krøllet lidt sammen
så der kommer tomater tættere på jorden.


onsdag den 16. maj 2012

Så er der endelig kommet blomst i æbletræet igen i år. Det er altid spændende at se hvordan det går. Jeg skar det kraftigt tilbage i 2009 og siden er det blevet sporebeskåret, for at fremme dannelsen af blomster og frugter. 





Magnolia med flotte lilla blomster. Den er lidt svær at komme til at holde rigtig meget af
da dens blomster altid ser lidt forkrøblede og vindblæste ud.

I køkkenhaven kommer det meste på som vi forventer. Dog er der en del mere ukrudt end vi havde håbet på,
men det må hakken klare sammen med knofedt.


Nyplantet rød grønkål, den ser ikke så frisk ud lige nu, men det skal nok komme.

Løg med gulerødder imellem. Når løgene høstes vil der være fint plads til gulerødderne.

Spinaten titter frem. Den er meget god i gryderetter o.l.

fredag den 11. maj 2012

Tulipaner

Så er der endelig kommet tulipaner op. Sidste år i november satte vi ca. 600 tulipanløg. Nu er de kommet op, og de er meget flotte. Det er en tulipanblanding der er kaldet Cool Out. De lave fyldte lyserøde og hvide tulipaner kommer ikke rigtig til sin ret, da de næsten forsvinder i de efter hånden ret store stauder. Udover tulipaner er der plantet nogle Allium Globemaster og A. Hair og nogle Fritillaria Persica.









Her er Allium Globemaster meget tæt på at springe ud. Der skulle gerne komme en blomsterkugle på ca. ø 20 cm.



Her er en enkelt lille kål i højbedet lige ved siden af staudebedet med tulipanerne i.