tirsdag den 26. maj 2015

Åben havelåge - Mere liv i haven



Kig indenfor – havelågen står på vid gab for dig hver dag (efter forudgående aftale) frem til søndag d. 4/10 2015. Haveglæden er du sikker på at finde i vores have, fyldt med forskellighed og mangfoldighed. Her dyrker vi med og ikke mod naturen. Du vil møde mennesker, som holder af at dyrke deres have og vi vil gerne fortælle om vores have.

Tag mand, kone, kæreste, børn med – vi glæder os til at se jer. I kan f.eks. se vores staudebede, krydderurtebed, skovområde med legefaciliteter til børn gynger, træ med rutchebane, bålpladser, "sommerhus", drivhus, hønsegård, høns, græsmark/fold (bare et stort område med langt græs evt. til børneleg - det er meget populært), køkkenhave med grøntsager, frugt træer, terrasse med grønne fuger + udnyttelse af den dumme brede fuge langs huset. Desuden har vi fornyligt lagt ca. 2.000 kvartratmeter til haven, som skal indrettes og inddrages i haven. Sidst men ikke mindst er der wellnessområdet med varme bade.

Se videre her på bloggen og få lyst til at se mere i virkeligheden...

Find haven her: Lyttehøjvej 9, 4840 Nørre Alslev





søndag den 12. januar 2014

Sidste dag med tø

Så er det formentlig den sidste dag der er tøvejr denne vinter. Salat og bladselleri har stået fint helt ind til nu, men den bliver vist ikke ved med at gå. Græskarene vil sikkert også bukke under for frosten, de har ellers været flotte ind til nu.
Det milde vejr gør at der allerede nu er ved at være nye skud på flere stauder og forårsløg, det er lige før staudebedet skal gøres forårsklar nu, inden tulipanerne kommer for meget i gang.
Selv om det kan virke gråt og kedeligt på denne årstid, så er der nu mange flotte og kraftige farver i haven lige nu, det handler bare om at komme ud i mens det er lyst... Så bliver man også mindet om alle de projekter der skal gang i til foråret.

Her kommer der lige nogle stemningsbilleder fra haven anno jan. 2014.

-

Porrene står fint og er lige til at høste og anvende i aftensmaden.

-
-

Frisk og sprødt grønkål.

Salaten er stadig frisk og lækker, men der er ikke ret meget af den, og den gror meget, meget langsom nu.

En morgenfrue er i fuld gang, en skal der ikke er nogen bier på denne årstid til at bestøve den.

Skt. Hansurt er godt i gang med at sætte skud, så den er klar til foråret, urtoligt, har midt i januar.


fredag den 6. september 2013

Tidlig sensommer i haven

Sensommeren presser sig på, og der er ved at være frø og frugter mange steder i haven. Der er så småt ved at komme flere og flere blade ned fra træerne. Ikke destomindre er der stadig meget at se på og nyde i haven.

Høstasters i krukker.
Nældens takvinge i krydderurtebedet - vi sørger for ikke at fjerne alle brændneller  i haven, da denne sommerfugt yngler på brændnæller. De er flotte og giver meget liv i haven især her sidst på sommeren, hvor der ellers ikke er meget der rører sig. Det er biodiversitet og naturnærhave...
Kæmpeverbena i de sidste krampetrækninger efter en sommer med alt for lidt pleje og pasning.
Krukke med brudeslør, studenternelliker og en lille forsømt verbena.
- og selvfølgelig lidt lys til havebordet, nu hvor de lyse
nætter er forbi.
(i baggrunden ses græsplænen som ikke plejes ved andet end græsklipning
- ingen vanding, gødskning eller andet)
Stokroserne er trofaste og blomstrer stadig hist og her.
  
Her er der forsøgt skabt et haverum ved at fritklippe et areal i det lange græs, for på den måde at skabe et
lille haverum, på den måde fremkommer der en mere intim fornemmelse omkring havemøblerne.
Posted by Picasa

fredag den 30. august 2013

Dusksalvie

Dusksalvien har selv sået sig i kanten af staudebedet. Vi havde den i nogle krukker sammen med andre sommerblomster i sommeren -10, og vi har haft den hvert år siden. Den kommer troligt hvert forår. Det er ikke sikkert at det er samme sted, som året før. Vi startede med at have hvide og lyserøde, de blåblomstrede har selv indfundet sig. Det er da sjovt.
I 2011 havde vi cosmos 'Sea shell', som sommerblomster, de kommer også af sig selv hist og her, både i -12 og i år. Det er en rar måde at drive haven på, det handler bare om at luge blomster væk, der hvor man ikke vil have dem.

 
 
I forgrunden dusksalvie med overstander af cosmos. Bagest op ad huset
en stor bronze-fennikel, som afgiver en skøn duft af noget der minder om
indisk restaurant.
Her er en cosmos 'Sea shell', med de meget karakteristiske tragtformede kronblade.
Posted by Picasa

tirsdag den 18. juni 2013

Uægte jasmin blomstrer

Den uægte jasmin blomstrer og udsender en fantastisk duft i halvdelen af haven. Den bliver ikke beskåret, den får bare lov til at gro for sig selv. Bag den er der et fint haverum, hvor man kan sidde afskærmet fra den øvrige have, samtidig med at der er den fantaktiske parfumerede blomsterduft.



 
Efterhånden kommer clematissen mere og mere til sin ret, under æbletræet.
Fra "skovdelen" af haven er der et fint kig op til den "pæne" del af haven. Det giver en god kontrast med farvespil i det lange græs af sol igennem trækroner i forhold til det mere friserede og ordentlige haverum tæt på huset.
Posted by Picasa