onsdag den 16. maj 2012

Så er der endelig kommet blomst i æbletræet igen i år. Det er altid spændende at se hvordan det går. Jeg skar det kraftigt tilbage i 2009 og siden er det blevet sporebeskåret, for at fremme dannelsen af blomster og frugter. 





Magnolia med flotte lilla blomster. Den er lidt svær at komme til at holde rigtig meget af
da dens blomster altid ser lidt forkrøblede og vindblæste ud.

I køkkenhaven kommer det meste på som vi forventer. Dog er der en del mere ukrudt end vi havde håbet på,
men det må hakken klare sammen med knofedt.


Nyplantet rød grønkål, den ser ikke så frisk ud lige nu, men det skal nok komme.

Løg med gulerødder imellem. Når løgene høstes vil der være fint plads til gulerødderne.

Spinaten titter frem. Den er meget god i gryderetter o.l.

fredag den 11. maj 2012

Tulipaner

Så er der endelig kommet tulipaner op. Sidste år i november satte vi ca. 600 tulipanløg. Nu er de kommet op, og de er meget flotte. Det er en tulipanblanding der er kaldet Cool Out. De lave fyldte lyserøde og hvide tulipaner kommer ikke rigtig til sin ret, da de næsten forsvinder i de efter hånden ret store stauder. Udover tulipaner er der plantet nogle Allium Globemaster og A. Hair og nogle Fritillaria Persica.









Her er Allium Globemaster meget tæt på at springe ud. Der skulle gerne komme en blomsterkugle på ca. ø 20 cm.



Her er en enkelt lille kål i højbedet lige ved siden af staudebedet med tulipanerne i.