lørdag den 17. marts 2012

Foråret er virkelig ved at gøre sit indtog, det pibler op alle steder med nye fine planter. Man kan næsten ikke gå i bedene, uden at træde på noget. Her er et par billeder fra situationen i haven nu...

Hele familien er ved at plante nye jordbærplanter.

En julerose blomstrer.

Det vælter på med tulipaner, påskeliljer o.a. forårsløg, skillaen står rigtig flot nu.

En stokrose er på vej, tænk: den bliver sikkert over to meter høj, inden sommeren er omme.

Der er ved at komme gang i den clematis, som groer i æbletræet.




Endelig er der ved at komme gang i den eneste lille blå anemone vi har.


søndag den 4. marts 2012

Forårsklar :-)

Nu er alle staude bede gennemgået, og vi er klar til foråret rigtig kan gå igang. Her kommer nogle billeder fra haven primo marts. Det myldrer frem alle steder og det hele bliver rigtig fint til sommer.

Bedene er gennemgået, stauder klippet ned og findelt på jorden i bedene. (vi kommer vist til at få fat i nogle
lidt mere charmerende opbindingsstokke til denne sæsson).
Stierne rives af for kviste og andet skidt.
Der er mange erantis allerede, det er rigtig forår.

Vintergækker og erantis titter frem i græsplænen. (bemærk bladene, de har alle fået lov at ligge siden efteråret. Det
giver godt næring og humus til jorden. Regnormene har noget at arbejde med. De trækker bladene ned i jorden, deres gange og kanaler giver luft og dræning til jorden.

Under den uægte jasmin er der nu lys og luft til forårsløg, til sommer vil der
ikke kunne gro noget her under, der er der for mørkt.

Hønsene har fået alle de citronmelisse vi har haft for meget. De syntes vist at der er fedt at der er noget jord og rødder
at grave i. De får ikke lov at komme ud i have nu her i det tidlige forår, de vil ødelægge for mange af de små fine skud.

Der er plantet jordbær i drivhuset, i håb om at få glæde af dem lidt tidligere:)

Løgkanonen er godt i gang, den står i drivhuset nu og bliver klar til at pynte ved
hoveddøren senere på foråret.

Cameliaen er endnu en gang overvintret, men det ser nu ud til at knopperne ikke har det for godt. Øv...

Tulipanlægblandingen vi satte i november er på vej frem i de bede som er placeret tæt på huset.
Det må være fordi, det er lidt varmere der, end i de bede der lidt længere ude i haven.